hard, adj.
  1) haard, fast; om Materie. Mest alm. har, har’e; nogle St. hal (tykt L). G.N. hardr (Eng. hard, T. hart). Hardt som Horn; hardt som Stein osv. Jf. herda.
  2) stiv, ubevægelig. Han sat hard i Stolen: h. sad ganske stiv, som af en Besvimelse. Berg. Nordl.
  3) stærk, heftig, voldsom; f. Ex. om Veiret; ogsaa: tung, trykkende, bitter; om Tilstand eller Vilkaar.
  4) om Personer: haardfør, hærdet, som taaler meget; ogsaa: dristig, uforfærdet. Han er hard i Hugen: rigtig koldblodig.
  5) haardhjertet, streng, grusom. Han var so hard med Bornom. Med hardom Hondom: voldsomt, med Magt eller Tvang. (“Mæ haraa Haandaa”, Sdm.). Hedder ogsaa “mæ haro Lagje”. Hall.