Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    grøn, adj.
      1) grøn, græsfarvet. G.N. grœnn (grœn).
      2) umoden, som ikke har faaet sin rette Farve; om Frugt.
      3) vred, hidsig. Hall. Sdm. Gjera seg grøn: sætte sig op, byde Trods.