Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Gran, f. Gran; Grantræ (Pinus Abies L.). Ogsaa i en anden Form: Gron (o’), Grøn, Hall. Vald.; Graan, Rbg. Tel. og fl. G.N. grön (gen. granar); Sv. gran. Fleertal regelret: Graner; afvig. Grener (Gren’r), Græn’ar, Græn’a, Rbg. Tel. og fl. Formen Graan og Grøn beholdes tildeels ogsaa i Sammensætning, f. Ex. “Graankokull” (o’), Grankogle (Tel.); “Grønhole”, Granelund (Hall.). – Hertil ellers: Granbar, n. Grankviste. Granbord, n. Granplanke. Granholt, n. en liden Granskov. Grankongla, f. Grankogle. Grankvaada, s. Kvaada. Granlav, n. Granmos (Usnea). Granskog, m. Granskov. Granstuv, m. Granstamme. Grantimber, n. Grantømmer. Grantusta, f. s. Tusta.