Golv (o’), n.
  1) Gulv, Grundflade i en Bygning. (Jf. Tile). Afvig. Gov (oo), Sæt. Tel. G.N. golf; Sv. golf. Fara i Golvet: komme i Barselseng. Liggja i Golvet (“liggje ni Golva”): gjøre Barsel. Berg. Stift. (Isl. liggja á golfi).
  2) en Hylde i et Skab. Sæt. (i Formen Goov). Vel ogsaa ellers (ligesom Tile) om et Rum med særskilt Bund, en “Etage”, f. Ex. i en Ovn.
  3) en Afdeling i en Kornhesje (s. Hesja), det fiirkantede Rum imellem to Stavrer (Staurar), indeholdende omtrent et Læs Korn. Sdm. (S. Golvtal). Endelig findes Golv ogsaa anført (fra Trondh.) om en Flade eller Vinkel imellem Gangene indvendig i et Bjerg. (Budstikken 1820, p. 486).