gjota, v.a. (gyt, gaut, gotet o’),
  1) støbe, gyde i en Form (= renna, støypa). Hard. og fl. Gjota Knappar. (Sv. gjuta).
  2) om Fisk: gyde, lægge Rogn. Mere alm. men oftest med svag Form: gyta (er, te). G.N. gjóta (Kongsp. 12). Heraf Got, jf. Gytja.