Gjerde (Gjære), n.
  1) Gjærde, Hegn (= Gard). Østl.
  2) et lidet indhegnet Jordstykke (tildeels uden for Gaarden). B. Stift. G.N. gerdi.
  3) den indhegnede Jord omkring en Gaard (= Bø). Ork. Hertil hører vistnok ogsaa det søndenfjeldske “Jore”, da nemlig Gjorde, for Gjerde, allerede findes i gamle Breve. (Dipl. 2, 570; 3, 487 og 503). Ligesaa i Stedsnavne, som Sillejord (fordum Seljugerde), Haajord (Haugagerde), Fossejorde (Forsagerde). Munch, Norge i Middelald. 184. 174. 186.