Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Gil (ii), m. 1, Veirsol, Bisol; en lysfarvet plet i Skyerne nær ved Solen. Nordre Berg. Sdm. Isl. gíll? (gýll, Haldorson). Hedder ellers: Gisl, Gitl, Nordl. Ork. Gidd, Ryfylke; Gidder, Tel. Gikk, Jæd. (Andre St. Ur, Solulv, Solhøve). Et Par andre ord: Giksel (i Gbr.) og Gjell (i Østerd.), betyde noget lignende, nemlig en afbrudt Regnbue, ellers kaldet Vederstuv, Vederhovud, Elhovud.