Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Fege (e’), n. Glæde, Lyst. “Fegje”, Tel. (Vinje). Maaskee for Fegen. Hertil: Fegesgraat (gj), m. Glædestaarer. Jf. Fegens Tidend (Feienstiend), f. glædelig Tidende. (Fra Helg.).