erga, v.a. (ar), ærgre, gjøre vred. erga seg, og ergast: ærgre sig. (Kun en afvigende Form af “arga”, da Bøiningen er den samme som ved dette). – Hertil ergeleg, adj. ærgerlig, fortrædelig (om Tilfælde). Subst. Erge (?) hedder sædvanlig Ergelse (Ærgels), n. Ærgrelse.