ein, Talord, og Artikel: en. Særskilt for hvert Kjøn: ein (einn), m. ei, f. eit (eitt), n. G.N. einn, ein, eitt. Har forskjellig Stilling og Betydning; saaledes: A, i ubestemt Form,
  1) een (som Tal), en eneste. (Med stærk Betoning lyder Maskul. altid einn, og Neutr. eitt). Jf. einaste.
  2) een og samme, uforandret, uafbrudt. Alt i ein Stad. Paa ei Tid. Det er alt eitt. Det kjem paa eitt ut. I eitt: i eet væk, uophørlig. Hedder ogs. i eino, alt med eino, o.s.v., s. Eining.
  3) en af de nærmeste eller sidste. Med Tidsnavne i den bestemte Form. Ein Dagen: en af de sidste Dage. Ein Kvelden; ei Natti; her eitt Aaret.
  4) nogen; noget. Uden Subst. Det var ein, som sagde det. Det var eitt, som datt ned. Eg vil segja deg eitt. Det kunde henda eitt verre. Han torde eitt mindre (ↄ: han vovede ikke fuldt saa meget; saa dristig var han nok ikke). Ogsaa: den ene, det ene. Ein vil so, og ein annan so. Eit er for stort, og eit er for litet.
  5) man (Folk i Almindelighed). Kun i Maskul. som Subjekt. Ein skal ikkje tru alt, som ein høyrer. Ein veit kvat ein heve, og inkje kvat ein fær. Alm. (Jf. Eng. one).
  6) en, som Artikel med Subst. Ein Mann; ei Kona, o.s.v. Er i dette Tilfælde kun svagt betonet og bliver derfor mere skjødesløst udtalt; saaledes Mask. tildeels som: en (in); Femin. tildeels: e (Østl.), i (Shl. Østerd.). Ligesaa Neutr. ett (e’), sjeldnere “e” (Stjordalen). – B, i bestemt Form (eine):
  7) den ene, en af to eller flere. Den eine Dagen. Det eine Augat. Altid i Forbindelse med “den” el. “det”. Dog mærkes Udtrykkene: sjølv eine, og: aal-eine (= einsaman). Jf. eine, adv. – C, i Fleertal. (Formen: eine og ei).
  8) alene (om to eller flere), for sig selv. Dei vaaro berre tvo eine. Ligesaa: tvau eine (om Mand og Kvinde).
  9) nogle. (G.N. einir). Dei foro som eine Galningar. (B. Stift). Kvat for eine var det? Ogsaa i Formen “ei”, med Adj. Ei faae: nogle faa. Valders. Ei nokre: nogle, enkelte. Vald.
  10) saa mange som, omtrentlig (ved Talord). Kun i Formen “ei” (formodentl. pl. n.). Ei fem seks: omtrent 5 eller 6. Ei nie tie. Ei tjugo Stykke. Fram mot ei femti Aar. (Sv. en). – Af andre Former mærkes Dativ: eino (neutr.). I eino: i eet væk, stedse, uophørlig. Voss. Andre St. i eine, med eine (s. Eining). Genitiv: eins, bruges som adv. Jf. eins Ærend (= einsleides). I Sammensætning er “ein” altid langtonet; f. Ex. Eineiga, einfør. I nogle Forbindelser med Subst. udtales Ordene som om de vare sammensatte; saaledes: ein Gong (eingong), ein Stad, ei Tid, eit Tak, eit Slag. Forøvrigt mærkes: ein og annan (omtr. som einkvar). Ein og kvar: enhver, de fleste. Ein og tjugande (21de), ein og trettiande (31te) o.s.v. Ogsaa G.N.