Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    denne, pron. demonstr. denne (= T. dieser). Fælles for Han- og Hunkjøn, med tilsvarende Neutrum detta, og Fleertal desse. Afvigende: dinne, ditte (i’), disse, (Sdm. og fl.); danna, datta, dassa (Sogn, Nhl. og fl.), hvorom nedenfor. G.N. þessi, m. (acc. þenna), þetta, n. þessir, pl. – Ordets Former ere meget fordunklede ved Forbindelse med en Partikel “ne” (anne, inne, an, in); saaledes: denne-ne, detta-ne, desse-ne, med visse Afvigelser, som dennin, dettin, dessin og fl. Den tillagte Form er ofte kun et “a”, som ikke betegner nogen Bøining eller Kasus, men alligevel giver Ordet en anden Betydning, nemlig: den der, eller det som er længere borte. Saaledes adskilles paa mange Steder: denne (ↄ: denne her, den nærmeste) og denna (ↄ: denne der, den fjerneste); ligesaa: denne og danna (Helg.) el. endog: denna og danna (Sogn). Saaledes ogsaa: dette (det her) og detta (det der), eller ogs. detta og datta (Søndre Berg.); i Fleertal: desse og dessa, el. ogs. desse og dassa (de her, og de der). Og denne Dobbeltform kan deels blive forlænget til: denni-ne og denna-ne; dette-ne og detta-ne (dettan) o. s. v., deels ogsaa forkortet til: ‘ne og ‘na (den her, og den der), ‘te og ‘ta, ‘se og ‘sa. (Romsd. Ndm. Guldalen). Ved Siden heraf findes ogsaa “tenn” (dette her) og “tann” (dette der) i Tel. (Tinn). – En Dativform: dessa, el. desse (for Eental) bruges i flere Egne (Rbg. Hall. Vald. Sdm.), f. Ex. “med dessa Mann’e” (med denne Mand). Dette “dessa” bliver ogsaa forlænget til dessa-ne, og forkortet til ‘sa (Ndm.), f. Ex. “i ‘sa Baat’a” (ↄ: i den Baad der). En ældre Form dessom findes i Viserne fra Tel. (G.N. þessum, m. þessu, n.) – En Genitivform (af detta) forekommer i Forbindelsen: til dessa, ↄ: til dette Punkt, til denne Tid, hidtil. (Paa Sdm. til disse, og forlænget: til dissi-ne). G.N. til þessa. Jf. Gram. § 196.