dan, adj. beskaffen, skikket. Ork. Østerdalen. “Han va int so dan, at ein kunna bruk’ en”. Ogsaa: slem, slet. “Dæ va so usselt aa so dant”. Ork. Om Personer: lysten, begjærlig, hidsig. “Han var saa dan etter dæ”. Smaal. og fl. Ogsaa i svenske og danske Dialekter; vel egentlig efter et Nedertydsk Ord; jf. Holl. gedaan, T. gethan.