N
orsk
O
rdbog
(
1873
) av
I
var
A
asen
daana
, v.n. (ar),
1)
om Lemmer: stivne, lammes, f. Ex. af en skjæv eller vreden Stilling. Sdm. og fl.
2)
besvime. Gbr. og fl. (Jf. Daae). Heraf:
Daan
, n. Besvimelse. Gbr.
daanfengd
, adj. som lettelig besvimer.