Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    daana, v.n. (ar),
      1) om Lemmer: stivne, lammes, f. Ex. af en skjæv eller vreden Stilling. Sdm. og fl.
      2) besvime. Gbr. og fl. (Jf. Daae). Heraf: Daan, n. Besvimelse. Gbr. daanfengd, adj. som lettelig besvimer.