Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Bord (Bor), n.
      1) Bræt, Planke, Fjel; især fiirskaaren Planke (i Modsætning til Hun el. Bakhun). Mest alm. udtalt Boor; nogle St. Bool (med tykt L). G.N. bord. Hertil Bordblad, Bordlass, Bordfarm og fl.
      2) Bord, Disk, opstillet Skive til at sætte noget paa. Steinbord, Eikebord, Skrivebord o.s.v. I Særdeleshed: Stuebord, Madbord; saaledes ogsaa med Begreb af Spiisning el. Maaltid. Ganga til eit godt Bord. Sitja med Bordet. Ganga til Bords: sætte sig for at spise. Bords-enden: Enden af Stuebordet. Høge-Bordsenden: den Ende som vender mod Høisædet.
      3) Bundfjel, Planke i Baad eller Fartøi. Andre Bordet fraa Kjølen. Upp i tridje Bordet osv. Jf. Kjølbord, Midbord. Hertil byrd, storbyrd, Tribyrding, Firbyrding.
      4) Side el. Kant paa Fartøi. (Nt. bord; Holl. boord; Eng. board). Jf. Styrbord, Bakbord. Um Bord: ind i et Fartøi. Yver Bord, el. fyre Bord: overbord, ud i Søen. Jf. utbyrdes, og innbyrdes (= innanbords).
      5) den øverste Kant af et Kar; det tomme Rum i et Kar som ikke er fyldt; ogsaa den Deel af Baad eller Fartøi, som er over Vandet. Der er eit stort Bord paa Tunna: Tønden er langtfra ikke fuld. Hava eit Bord fyre Baara: have en maadelig Ladning, saa at der er godt Skyllerum for Bølgerne. Nordl. og fl. (G.N. bord). I denne Betydning bruges ogsaa Bard, udtalt Bar, Jæd. Bal (tykt L), Hall.