Aur, m.
  1) Grums, Bærme, Bundfald. Helg. Især om Gruus paa et Ildsted. Kolaur, Smidjeaur. Gbr.
  2) Sandgrund, grov Sand eller Smaasteen. Ved Trondhjem (sjelden). Sv. ör. Hertil: aurhalt, aura, øyra, v.: jf. Øyr, f.
  3) Grundjord, Gruusjord, haard Jord med Smaasteen; især om det haarde Jordlag, som i de bjergige Egne sædvanlig forefindes nedenunder Muldjorden, og som i Bunden gaar over til en meget fast Masse, kaldet Aurhella. Ellers ogsaa om flere Jordarter, som adskille sig fra Muldjorden; saaledes ogsaa “Raudaur” og “Leiraur”, som ansees meget tjenlige til Dyrkning. (Meget brugl. Ord). G.N. aurr, Jord, Gruus.