Vite (i’), m.
  1) en Boie med et Opretstaende Skaft (paa Fiskergarn); egentlig: en Viser. Østerd. i en afvigende Form Veta, tildeels udtalt næsten som Vætæ. I svenske Dial. vite, vette, vettare (Rietz 815).
  2) Baun, Varde; Bjergtop hvor man fordum holdt Vagt i Krigstider. Nu mest brugeligt som Stedsnavn. Tildeels udtalt Vete, Vitte (Nordl.), Væta, Vaataa (Indh.), G.N. viti.