Vetter (Vet’r), m. Vinter, den kolde Aarstid. Søndre Berg. Rbg. og fl. Ogsaa langtonet: Vet’er (e’) og Vøtur (ø’), Hard., forkortet Vet (e’), Tel. Num. Hall. Vald. I de nordlige og østlige Egne hedder det Vinter. (Jf. Vetrung, Vetlide, Tvovet). G.N. vetr (Ang. vinter, Ght. wintar). I Vetter: i denne Vinter, eller i sidst forleden V. (Nogle St. “i Vet”). I Fjor Vetter: forrige Vinter. I fyrre Vetter: næstforrige V. Um Vetteren (Vet’en): om Vinteren. Høgst aa Vetter: midt paa Vinteren. Til Vetters (el. Vinters): til Vinteren. Vetters Dag, el. Vetters Tid, ↄ: ved Vintertid.