Runer (uu), pl. f.
  1) hemmelige Midler; Tryllemidler. (Sjelden). Kasta Runer: hexe, gjøre Troldkunster. (Landst. 199. 213). Hava sine Runer ute: forhøre sig hemmelig, spionere. Smaal. (Wilses Ordsprogsamling). Ang. rún, Goth. runa. Ght. rúna: Hemmelighed, lønlige Raad.
  2) Skrift, Bogstaver af et meget gammelt Slags. G.N. rúnir. Jf. Fyrerunar.