Meid, m. Mede, Understok i en Slæde. Mest alm. Mei; afvig. Meig, Sfj. G.N. meidr; Sv. mede. Standa paa Meidom: staae bag paa Mederne, idet man kjører. I Sammensætn. Meidar (Meida, Meia), som Meidarfar/Meidafar, n. Spor efter en Slæde. Meidarhals, m. den forreste opadbøiede Deel af en Mede. Ogsaa kaldet Meidhav (Meiehav), n. Rbg.; Meidflog (Meiefløg), n. Vald., og Meidhovud (Meihuve), n. Rom.