Lega (e’), f.
  1) Liggen; liggende Stilling. Det vardt ikkje lang Lega: der blev ikke Tid til at ligge længe. Ogsaa: Sygeleie; jf. Sengjarlega, Ulega. Overgaar til Legu, Hall. Vald. og fl., Lugu, ved Trondh. og Logo, Namd. G.N. lega.
  2) Leie, Liggested. I Særdeleshed:
     a) Liggeplads for Kreature i Udmarken. Jf. Bulega.
     b) Rum eller Plet, hvor et Dyr pleier at ligge.
     c) en Seng. (I Valders Legu). Jf. Kvila.
  3) Ankerplads, Sted hvor et Fartøi ligger. Jf. Lægje.
  4) liggende Støtter eller Bjælker, hvorpaa noget hviler; f. Ex. om de Støtter som bære Hjulet i en Rok. Nordre Berg. og fl.
  5) et nedfaldet Træ (= Laag, Nedloga). Sjelden. Ogsaa om store Fiske, som opholde sig længe paa samme Grund. (B. Stift).