Kaure, m.
  1) Krølle, krøllet Lok; især af Uld. (Ullarkaure). B. Stift.
  2) Høvelspaan, krøllet eller spiralformig Spaan. Nordre Berg. og fl. Afvig. Kaare, Indh. Ork. Gbr. (Sv. Dial. kåra, kåre. Rietz 379).
  3) en Kile i Klæder, en indskudt smal Trekant. Hall. I Gbr. “Leakaure” (Ledkaure).