Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Apall, m. Abild, Æbletræ. Egentl. Apal; afvig. Aapaale (Sæt.), Aple (Hard.). Fleertal tildeels Aplar, ellers Apallar. Ordet har ogsaa en anden Form: Apald (Sogn), som passer til G.N. apaldr; men alligevel synes dog “Apall” at have et Fortrin, især som Stamord til “Eple”. Jf. Sv. apel. – Hertil: Apallblom, m. Apallgard, m. Apallhage, m. og fl. (I Hard. Aplablom, Aplagar’, o. s. v.).