Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
  1. leika, v.n. (ar),
      1) lege, spille; more sig. Imperf. tildeels leikte; i Østerd. leek (?). G.N. leika (leik, lék, leikit). Hedder ogsaa: leika seg. Han berre leikar seg med det.
      2) handle dristigt eller voldsomt med noget. Han fær leika med deim: han vil blive dem besværlig, han kommer til at tugte dem. Jf. G.N. leika (Fritzner 397).
      3) bevæge sig let og frit, glide let; om Redskaber, f. Ex. et Hjul, en Axel. Det leikar i Handi: det spiller i Haanden, om et Skaft, som er meget bekvemt og passende. B. Stift. Jf. Leikinde.
      4) hvirvle, boble; om kogende Vædske. Lat det vera so heitt, at det leikar i Gryta. B. Stift (Sv. Dial. leka).
      5) om Tanker, som foresvæve En eller sætte Sindet i Bevægelse. Det leikar i Hugen. Tel. Ogsaa om selve Sindet. Hugen leikar paa det, ↄ: Tanken dvæler ved det, kommer ofte tilbage dertil. (Landst. 312. 524).
  2. Leika, f. Legetøi; noget at lege med. Ogsaa et Kjælenavn, især til Pigebørn.