Vika (i’), f. 2, en Uge, Tid af syv Dage. Nogle St. Veka, ogsaa Viku (Veku), Østl., Vuku, Østerd. Ork. Indh., Uku, Ork., Voko, Namd. G.N. vika, Ang. vice (vike), Goth. vikó; jf. Sv. vecka, Nt. Weke, Eng. week. Fyrre Vika: forrige Uge. (Hedder ogsaa: Vika som kjem. Modsat: Vika som var). En Uges Tid kaldes ofte “aatte Dagar”; to Uger kaldes oftest “fjortan Dagar”. Tri Vikor lyder ofte som et sammensat Ord, f. Ex. “att-i Trivikenne”, ↄ: henvend tre Uger siden. B. Stift.