Vika (i’), f. 1, en Afdeling; især om en Deel af en Strophe eller et Vers (omtr. som Vik, n.); vel egentlig selve Strophen eller Verset. Vald. (Veka). Jf. Vik (i’), f. Her mærkes ogsaa den forældede Betydning: en Sømiil; hos ældre Forfattere “Vegsø” og “Vege Sø”, G.N. vika sjóvar.