Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Ulv, m. 1, Ulv (Rovdyr). Mest brugl. i Søndre Berg. og tilgrændsende Egne; andre Steder ombyttet med Varg og Skrubb (jf. Graabein). G.N. ulfr; Ang. vulf, Goth. vulfs, Ght. wolf. Ordet har ogsaa været Mandsnavn og bruges saaledes ofte i Sammensætning, som Arnulv, Aasulv, Gunnulv, Ingulv, Torolv. I denne Stilling bliver det ofte ukjendeligt ved Afvigelser i Udtalen, f. Ex. Brynjel for Brynjulv, Gjærul for Geirulv, Bjørguv for Bjørgulv, og fl.