Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Trong, m.
      1) Tranghed, Mangel paa Rum; Trængsel. Det vil alle sjaa Romet, og ingen Trongen. (Ordsprog). Jf. Manntrong, Hovtrong. Alm. udtalt som Traang; sjeldnere Trøng. G.N. þröng, f.
      2) et Bjergpass, en trang Sti eller Vei. Nordl. Bjergpass, en trang Sti eller Vei. Nordl. (G.N. þröng, n.). Ogsaa en Snævring i Vandet, et Sund, en Strøm. Østerd.
      3) Trang, Forlegenhed. (Mindre brugl.). D’er ikkje nokon Trong fyre det: det er ingen Nødvendighed. Jf. trenga.