Tjod, f. (?), i Navne som Tjodgeir, Tjodvald, Tjodvor, er G.N. þjód, f. ↄ: Folk; Ang. þeód, Goth. þiuda, Ght. diot (hvoraf “Diet” i tydske Navne som Dietrich og fl.). Det lyder deels som Kjo, deels som Kjø, dog ogsaa Tjod, saaledes tydeligt i Navnet “Tjodvor”, i Tel. (Vinje). Hvorvidt Ordet ellers bruges, er uvist. (Jf. forrige Ord). Det gamle Thjodveg (ↄ: Hovedvei) ligger vistnok til Grund for Navnet “Kjøvegen” ved Tønsberg. I enkelte nyere Skrifter er “Tjod” anvendt for “Nation”; saaledes ogsaa: tjodleg, adj. national; Tjodskap, m. Nationalitet; Tjodlag, n. National-Charakteer. – Afledninger ere: tyd, tyda, tydast.