Tile (i’), n.
  1) Gulv, Bund af sammenføiede Fjele. Temmelig alm., men tildeels lidet brugl. (s. Golv). Afvig. Tel (e’) og Telle, Nordl.; Tyle (y’), Sdm. (Jf. Helletile).
  2) Bund, Hylde (som i et Skab); saaledes om de fladt liggende Plader i en Kakkelovn (egentl. Gulvet i en Etage). Helg. i Formen Tele (Tel). Sjeldnere om en Fjelevæg, s. Skjeldtile. (Jf. File). G.N. þili: Fjelevæg; Ang. þil: Planke; Nt. Dele. Jf. tilja og Tild.