Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    tiden, adj. fri for Iis, smeltet, optøet. Næsten alm. (mest i Formen tien). Afvig. teden (ee), Sdm., teen, Jæd. Nogle St. oftere “ti” (s. tid) og “tina” (tidnad); s. tidna. G.N. þídinn, pídr.