sud (u’), adv. syd, mod Syden; ogsaa: i Syd. Lyder forskjelligt, saaledes: su, Tel. Num.; syd (y’), Nfj. Sdm.; ellers mest alm. sør eller sø; egentlig suder, men fordunklet ved Overgang til Komparativformen sydre. Jf. sunn (synn). G.N. sudr; Ang. sud, Eng. south; Ght. sund; derimod T. süd, Holl. zuid, Sv. söder.