Sud (uu), f.
  1) en Fuge i en Baad eller Fjelevæg, en Sammenfældning hvori den ene Kant skyder ud over den anden, ligesom i et Tegltak. Mest alm. Su; i Nfj. og Sdm. Sud. G.N. súd. (Jf. Sudtak og syda).
  2) en Skure langs ad den underste Kant paa en Tømmerstok, saaledes afpasset at den dækker en tilsvarende Forhøining paa den underliggende Stok i Væggen. Tel. (Su). Andre St. Mosefella.
  3) en Side. Valders. “Paa hi Su’e”. “Paa kor si Su”: paa hver sin Side. Sv. Dial. sud.