Su, f. en So, et Hun-Sviin. Helg. Trondh. og flere, dog lidet brugl. undtagen i enkelte Talemaader, saasom: Dei hava korkje Ku elder Su, ↄ: de have ingen Kreature. “Su’a bryt, aa Ungann nyt”, ↄ: de unge lide for de gamles Brøde. Indh. (Jf. Sugga). G.N. sýr (jf. Formerne Kyr og Ku). Mere alm. bruges Su om et skiddenfærdigt Menneske; paa Sdm. Sud (Skitsud).