Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Smeit, m. Uheld, Skuffelse, Modgangsstød; ogsaa Fortræd, et fortrædeligt Puds. Han fekk ein laak Smeit. Dei vilde gjera meg ein Smeit. Nordre Berg. Isl. smeitr: Stød (Haldorson).