skrika (i’), v.a. (ar), rokke, rive af Lave, forstyrre. Gbr. (skreka). Oftere i Formen skrikast (i’), v.n. glide, vakle, komme ud af Ligevægten; ogsaa: svigte, slaae feil. Sdm. Gbr. ogsaa Nordl. (skrikkast). Isl. skrika (vakle). Sv. Dial. skrikka, skrekka.