Otte (oo), m.
  1) Frygt, Rædsel. Afvig. Aatte, Ork. Indh., og Otta, f. B. Stift. G.N. ótti. (Jf. Ogte, Oge, Oe). Ogsaa: Undseelse eller Respekt for en Person (ligesom Oge). Nordl. (Sv. Dial. otta).
  2) Uro, Ængstlighed; Frygt for at forsømme noget. Liggja med Otte: ligge med Uro, f. Ex. ved Tanken om, at man skal tidlig op, og altsaa let kunde forsove sig. B. Stift (hvor Ordet gjerne falder sammen med Otta, f.). Ligesaa i svenske Dial. (Rietz 491).
  3) Anelse, Forudfølelse. Tel. Eg hadde ein Otte fyre det: jeg havde netop anet det.