nokon (o’), pron. (adj.), nogen, en eller anden, en eller flere; ogsaa om en Deel el. Mængde af et vist Slags. Formerne kunne bedst opstilles som: nokon, m., nokor, f. nokot, n. og nokre, pl., men have ellers flere Afvigelser; saaledes i Maskul. noken (o’), B. Stift og fl., nogon og nugun, Gbr., naaen og noen, Østl.; hertil kommer ogsaa en ældre Form: nokor, Nhl. (G.N. nökkurr, acc. nökkurn; Sv. någon). I Femin. nokor, Nhl. og fl. nogor, Gbr., noko, Tel. Hall., ellers (som Adj. paa en): noki, noka osv. I Neutr. noko (for nokot), ellers noke, naae, noe. Fleertal: nokre (mange St.); afvig. nokle, Sæt. Tel. nogre, Gbr., naar, Ork. og fl., nogaa, Jæd. (G.N. nökkurir, Sv. någre). – Dativ af Neutrum: nokro (nokraa), f. Ex. Det var ikkje nokro likt, ↄ: ikke ligt nogen Ting. (Nordre Berg.). Genitiv bruges i Forbindelsen: til nokors (te nokos) ↄ: til noget. Blandt andre Forbindelser mærkes: Nokon Ting, ↄ: noget. Nokor Tid: nogensinde (jf. nokorsinne). Nokot Slag: nogen Ting. Nokre Stader, s. nokonstad. Det var nokot til Folk: det var Folk, som fortjente Opmærksomhed. Ligesaa: Det var nokot til Mann: det var en mærkelig Mand. Ogsaa om en Ting eller Tilstand: Det er nokot, det, ↄ: det er dog noget mærkeligt.