Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Mjøll, f.
      1) let og tør Snee. Tel. (Nogle St. Mjødd). Paa Sdm. Mjell, f. om Riim eller Riimklynger paa Lyng og Krat. I Ork. Mjell og Drivmjell, om løs og fygende Snee. Andre St. Mjellsnjo, see mjell, adj. G.N. mjöll (ny Snee). Sv. Dial. mjäll, f. om tynde Sneeflokker.
      2) Fnug, Flokker, fygende Støv. Nordl. (Lof.) i Formen Mjell. Ogsaa tildeels i Sfj. og Sogn om Støvknopper el. Blomsterstøv paa Græs og Buskvæxter. (Hertil “Mjelde” i Jensens Glosebog, S. 79).