Lyd (Ly), m.
  1) Folk, Samling af Mennesker; Flok, Selskab. Hall. Tel. og flere. Slaattelyd, Skurdlyd, Dansarlyd, Lesarlyd, Unglyd. Afvig. Lyr, Tel. (Vinje). G.N. lýdr; Ang. leod, Ght. liut, T. Leute, Nt. Lüde.
  2) Familie, Huusfolk. Søndre Berg. og fl. “Han veks, Ly’en”: Familien bliver større. “Mæ all sin Ly”: med sin hele Familie. “Han va alltid snild’e baade i Lag aa Lyd”: han var tækkelig i al sin Omgjængelse, el. vel egentlig: baade ude og hjemme, i Selskab saavelsom i Familien. Sdm. I denne Betydning ogs. Huslyd. (Landslyd for “Nation” er brugt i nyere Skrifter). Jf. Lydska.