Liv (ii), n.
  1) Liv, levende Tilstand. G.N. líf. Halda Livet. Lata Livet. Vera i Live (Dativ): leve. D’er inkje til Livs sjaa: der er intet Haab om Liv, ingen Udsigt til at bjerge Livet. (B. Stift). Ogsaa: Levetid; f. Ex. eit langt Liv; dette Livet, o.s.v.
  2) levemaade, Levnet; ogs. Samliv. Eit lystigt Liv; eit Træleliv, Hundeliv og fl.
  3) Livlighed, Fyrighed; Livskraft. D’er for myket Liv i honom: han er altfor vild og overgiven. Ogsaa: Opfriskelse. Faa eit nyt Liv. No kom det Liv i deim.
  4) et levende Væsen; Dyr eller Menneske. Kvart eit Liv: hver levende Sjæl. Der var ikkje eit einaste Liv paa Garden. Han var ut og skulde fiska, men han fekk ikkje eit Liv (ↄ: ikke en eneste Fisk). Jf. Livende.
  5) Legeme; dog især: Underliv, Bug; Midie. Til Liv og Saal. (G.N. til lífs ok sálar). Faa nokot i Livet: faae Mad. Taka um Livet: over Midien. Hava vondt til Livs: have Mavesyge, Diarrhee. (B. Stift).
  6) Livstykke i Klæder; ogsaa: Snørliv.