kvetja, v.a. (kvet, kvatte, kvatt), slibe, hvæsse; især med Bryne eller Haandsteen. (Paa Sdm. om at hvæsse paa en Slibesteen). Inf. nogle Steder kveta (e’), ogs. kvekja, kvekkje. G.N. hvetja, hvatti. Hertil Kvat (n.) og Kvota. Ogsaa i Betydning: gnide, klemme; især om at spørge ivrigt. “Han kved aa spør’e”, Ryf. – Particip kvatt.