Hulder (Huldr), f. Ellekone, Bjerg-Nymphe. (I Folkesagn). Mest alm. Huld’er (Fl. Huldrer); afvig. Huld, Sogn, Hard. og fl. Hulda, Nhl. Hold, eller Hodd, Helg. Ulder, Hall. Uldre, Smaal. Uld, Udde og Hudde, Tel. (Jf. Vett, Godvetter, Skogfru). Paa Island er huldufolk det samme som álfafolk; saaledes bruges huldukona for álfkona, og huldumadr for álfr. (Isl. Thjodsøgur 1, 1). I Sverige omtales kun “elfvor”, og i Danmark Elverfolk (Ellefolk), ligt Eng. elves (elf) og T. Elfen. Jf. Elv og Alv. – Hertil: Hulderfolk (ogsaa Huldrefolk, Huldafolk), n. Ellefolk, Underjordiske. Hulderhaug, m. Høi hvori Huldrer tænkes at opholde sig. (Jf. Haugfolk, Haugtuss). Hulderkall, m. og Huldermann: mandligt Væsen af Hulderfolket. Hulderslaatt, m. og Hulderspel, n. Ellefolkets Musik. Endvidere Hulderfe, n. Hulderkyr, pl. m. fl.