Himling, m.
  1) Hvælving, et hvælvet eller bueformet Loft (som i en Kirke); ogsaa en Paneling under et Tag. Rbg. Hall. og fl. I B. Stift kaldet Himmel (Kyrkjehimmel).
  2) Overværelse, Loft (i Almindelighed). Tel.
  3) Gane, Hvælvingen i Munden. Nogle Steder kaldet Himmel; jf. Gom.