hava, v.a. (heve, hadde, havt), at have. Inf. ogsaa: ha (mest alm.), haavaa, haa, Gbr. – Ind. Præs. heve (e’), sædvanlig uden “r”, Tel. Rbg. Jæd. Hard. Sdm.; forkortet: he (e’), Sdm. Ndm. hi, Trondh. (Andre St. har). Fl. hava. Konj. Præs. have (især i et Ønske). Imperativ: hav, Fl. have! Imprf. hadde (mest alm.), hade, Sdm.; ellers: hae, ha’ (havde høres ikke). Konj. hedde, hædde, Hard. høe, Tel. Supinum havt (hatt); Particip havd. G.N. hafa; hefi(r), hafdi, haft. (Konj. præs. hafi, imperf. hefdi). – Betydning:
  1) have hos sig, holde, bære. Hava i Handi, paa Armen, paa Ryggen. Hava med seg, paa seg. Saaledes ogsaa om at have i Huset, i Tjeneste osv. Hava Folk, Gjester, Framande.
  2) have, eie, besidde. Hava Hus, Gard, Buskap, Pengar o.s.v. Ogsaa: faae, bekomme. Hava Takk, Æra, Skam. Hava god Løn. Hava Lika fyre Umaken.
  3) fornemme, vederfares noget (godt el. ondt). Hava godt: befinde sig vel, leve uden Savn, Hava vondt: lide ondt, føle Smerte. Hava Verk, Svide, Skjelv, Sorg, Harm, Hugnad, Gaman o.s.v.
  4) forefinde, træffe. Hava godt Veder. Hava Føre, Byr, Motvind. H. Motgang, Møda, Stræv. Hava mange mot seg, osv.
  5) bruge, anvende. Hava Mjølk til Suvl. Hava Sild til Agn. Detta vilja me hava til Foder. Ogsaa: beholde, bevare. Lat oss hava det til Helgi.
  6) føre, bringe, flytte, sætte i en vis Stilling. (Alm. og meget brugl. Ogsaa G.N. og Sv.). Hava heim: bringe hjem. Hav inn Hesten: luk Hesten ind! Hav Vatn i Glaset: hæld Vand i Glasset. (Jf. lata). Han tok Trøya og hadde paa seg (ↄ: trak den paa). Hava seg ut: forføie sig ud.
  7) finde forelagt til Behandling, til Udførelse; have at udrette. Hava nokot til aa gjera. Me hava myket til aa grava endaa. Eg hadde myket meir til aa segja.
  8) være færdig med en Gjerning; have udrettet. I dette Tilfælde Hjælpeverbum, sammenstillet med Supinum af et andet Verbum; f. Ex. hava gjort, hava bygt, hava gravet; ligesaa: hava voret, faret, komet, o.s.v. – Reflexivt. Hava seg:
     a) upersonligt: forholde sig, være beskaffen. Eg veit ikkje kor det heve seg.
     b) personligt: begive sig, forføie sig. Hava seg fram: søge at komme frem; ogsaa: fremtræde dristigt, være om sig (= halda seg fram). Hava seg heim: begive sig hjem. Hava seg upp: staae op, komme paa Fødderne. Hava seg undan: forføie sig bort, gaae tilside. – Med Partikler. Hava atter: han skal faae det gjengjældt. Hava aat:
     a) have at udsætte paa. Kvat er det du heve aat honom?
     b) tugte, straffe. Dei skulde havt aat Bornom sine nokot (ↄ: de skulde tugte sine Børn lidt). Nhl. Sdm. og fl. (Hertil: aathavd). Hava fram: faae frem, sætte igjennem. Hava fraa seg: skille sig ved. Hava fyre seg: have fore, bestille; ogsaa: omtale, behandle i Talen. Hava i, el. uti (ha’ ti): have fat paa, opsøge. Hava med: have at bestille med, befatte sig med. Hava paa seg:
     a) bære, have hos sig; ogs. tage paa, iføre sig;
     b) betyde, ville sige. Han veit kvat det heve paa seg. Hava upp: bringe op; ogsaa: aabne (en Dør); opløse (en Knude). Hava uppatter: optage paany, oprippe, gjentage. D’er ikkje verdt aa hava det uppatter, ↄ: at oprippe Sagen, tale mere derom.