Hans, m. Hønsning; Beværtning som en Sømand giver sine Medreisende til Tak for Ledsagelsen paa hans første Udfart. (I Nordl. omtales ogsaa en “Hans” for hver Avancering i Sømandskabet; saaledes: Skaarungshans, Karshans, Høvsmannshans). Egentlig fremmedt Ord. Holl. hanze, T. Hanse, ↄ: Forbund, Compagnie. Nt. hänsen, v. indgaae i et Forbund med visse Ceremonier. – Ordet bruges tildeels ogs. i Betydningen: Handsel, om de første Penge som en Handlende faar efterat have aabnet sit Udsalg. Nogle St. Hansel. (Østl.). Jf. Eng. handsel.