Hall, m. Steen; især om mindre rundagtig Steen (omtr. som Gadesteen). Aahall, Aakerhall. Hallingdal (Hoels Sogn). Maaskee ogsaa i Tel. s. Landst. 828: “Eg lagde mitt Hovud paa hardan Hall”. I Valders tildeels Hallstein. Sv. Dial.hall: Klippe, stor Steen. G.N. hallr; heraf Hella. Ellers brugeligt i en Række af Personsnavne, som Hallgeir, Hallgrim, Hallkjell, Hallstein, Hallvard; Hallbjørg, Halldis, Hallrid.