Hall, n.
  1) Hæld, en hældende Stilling. Det stend paa Hall: det hælder, staar skjævt.
  2) en Hælding, Bakke, Skraaplan. Hall. Vald. og flere. Ogsaa om en Side af et Skovløst Høifjeld. Nogle St. Femin. (ei Hall); afvig Hadd (med Fl. Haddir). Tel. (Mo, Vinje). Jf. G.N. hallr, m. Bakke.