halda, v.a. og n. (held, heldt, haldet), at holde. Præs. held’e/held’er, held (Fleert. halda). Imperf. heldt (heelt), ogs. hildt; Fl. heldo (ee) og hildo (hilde). Supin. halde’; afvig. helde, hilde, ogs. hulde (Gbr.). Imperativ haldt, Fl. halde! G.N. halda (held, hélt, haldit). – Betydning:
  1) holde, omfatte, have i Haanden. (Om Dyr: fastholde med Mund el. Kløer). Ogsaa: støtte med Hænderne, holde oppe eller i Ligevægt.
  2) afholde, hindre, standse. Halda Henderna: afholde sig fra at tage eller røre noget. Halda Anden (el. Vinden): holde Aanden. Halda Laatten, el. halda seg fyre Laatt: afholde sig fra at lee. Halda Graaten. Halda Munn osv.
  3) lade forblive i en vis Stilling. Halda Augo atter. H. seg varm. H. Huset reint. H ute Baaten. H. Fe i Beite, o.s.v.
  4) sætte i en vis Stilling, føre, lede, vende. Halda upp Hovudet. H. Skaali under Tappen. H. Baaten fraa Landet. Ogsaa: følge, holde sig til. Halda rette Leidi. H. same Vegen.
  5) opholde, underholde. Halda seg sjølv. H. Folk, Tenarar. Ogsaa bekoste; forsyne med noget. Halda Øyk. H. eit Blad. Han held deim Baat. Han heldt oss Klæde (el. med Klæde).
  6) beholde, vedligeholde. Halda Livet, Helsa, Varmen, Liten. Halda Fylgdi (holde Skridt). Halda Fred (være rolig). Ogsaa: overholde, opfylde. Halda Styr, Age, Maate. H. sit Ord, sin Lovnad.
  7) afholde, udføre (en Forretning); iagttage (en vis Skik), helligholde osv. Halda Raad, Møte, Ting, Skule, Messa, Bøn, Tale. Halda Helg, Høgtid, Jol, Lag, Brudlaup. Ligesaa: halda Kveld, Non, Middag (om at samles til Maaltid).
  8) vurdere, agte, ansee. Halda seg lika god som andre. Eg held honom for god til det. Dei halda honom fyre ein rik Mann.
  9) udfylde, udgjøre tilfulde. Halda Maal, Vegt, Prøva. Det held uppatter: det holder Prøve, svarer ganske til det bestemte Maal. Toten og flere. I Berg. Stift: det held seg uppatter, ↄ: det bekræfter sig, befindes at være Sandhed.
  10) v.n. holde, være stærk nok, taale Brug eller Slid; f. Ex. om Traad, Tøi, Redskaber.
  11) vedblive, vare; f. Ex. om Veir. Detta Solskinet held ikkje lenge.
  12) stævne, styre i en vis Retning. Halda nord etter. Halda til Lands, til Havs, til Nords. (Ogsaa G.N.). – Reflexivt. Halda seg:
     a) holde eller støtte sig.
     b) holde sig vedlige, forblive uskadt.
     c) nære, forsyne sig.
     d) opholde sig, være paa et Sted.
     e) afholde sig fra noget. Halda seg fram: træde dristigt frem, være meget om sig; ogsaa: gjøre sig bemærket, pege sig frem. Modsat: halda seg undan, ↄ: være tilbageholden, undseelig. Halda seg saman (el. i Hop): holde sig til hinanden. Halda seg uppatter: gaae i Opfyldelse (s. 9, ovenfor). Han lovar myket, men det held seg ikkje uppatter: gaae i Opfyldelse (s. 9, ovenfor). Han lovar myket, men det held seg ikkje uppatter. – Her mærkes ogsaa Formen haldast (heldst):
     a) holde hinanden;
     b) brydes, kjæmpe med nogen (Tel. og fl.);
     c) vedvare, holde ved. – Med Partikler. Halda atter: holde tilbage. H. attfyre: dække eller stoppe med Haanden. H. att-i: stoppe, standse, f. Ex. en Baad med Aarerne. (Berg. Nordl.). H. aat: holde nær til; ogs. være paaholden, streng. H. fram: stævne fremad, fortsætte sin Reise, el. sit Forehavende. H. fyre: holde for, troe, mene. Halda i (uti): støtte med Haanden. H. med: samtykke, bifalde. H. paa (uppaa):
     a) være i Færd med;
     b) vedblive. H. paa eit Barn: staae Fadder. H. saman (el. i Hop): hænge sammen, ikke splitte sig. H. til: opholde sig, have Tilhold. H. ein til ein Ting: tilholde, drive En til noget. H. undan: stævne tilside; dreie af for Vinden. H. upp:
     a) reise op, løfte;
     b) slutte, ophøre. H. ut: udholde; vedblive. H. ute ein Baat: føre en Baad som Styrmand. (B. Stift). H. ved: vedvare; ogs. holde ved, fortsætte. – Afledninger: Hald (Atterhald, Avhald, Upphald osv.), Helde (Medhelde, Samhelde) og fl.