Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    haa, v.n. (r, dde), sandse, mærke, have fuld Bevidsthed om noget. Han korkje haar elder høyrer: han sandser ingen Ting. Sdm. Han korkje haar elder hyggjer: han har hverken Sands eller Eftertanke. Nordl. Haa seg: sandse sig, komme til Sands igjen efter en Forvirring. Haa etter: huske, mindes, komme ihu. Eg haadde ikkje etter det. Det vardt ikkje etterhaatt: det blev glemt, forsømt. Meget brugl. i Nordl. Trondh. og Nordre Berg. (Længere syd hedder det: haatta. Jf. Haatt). Ikke forefundet i G.N.