gnika (i’), v.a. (ar),
  1) gnide, stryge, skubbe; ogsaa: knuse, male, f. Ex. Salt. Ogsaa udtalt: gneka, gnikka, Nordl. og fl. Afvig. knika (i’), kneka, Sfj. Sogn, Nhl. Mandal; nika, neke, Sdm. Hall. og fl.
  2) v.n. trælle, slæbe, arbeide længe; holde længe paa med det samme. Me hava gnikat med det heile Dagen. Jf. gnaga.
  3) gnie, være smaalig sparsom; prutte paa en Betaling, o. s. v. B. Stift og fl. (maaskee alm.). Ellers: gnigga, Hall. Jf. nigla og tigla.